Vær opmærksom på, at linket her fører til www.scanlife.com og ikke til bloggens forside.

Mobile rabatkuponer I – Casen om Coca-Cola

I en spansk forlystelsespark var man interesseret i at øge salget af sodavand ved hjælp af rabatkuponer samtidigt med, at man fik flere folk igennem deres gaming zoner. Dette gjorde man ved at sende rabatkuponer til de besøgendes mobiltelefoner med en 2D stregkode.

Rundt omkring i parken samt på flyers var der reklameret med, at man vill modtage en rabatkupon, hvis man sendte en sms til en short code. De besøgende skulle så vise rabatkuponen ved standen, hvor de så ville modtage to sodavand til én pris.

De forskellige stande var så udstyret med en mobilscanner, der kunne scanne 2D koden og indløse folks rabatkupon.

Resultatet er desværre fortroligt, men det kan ikke have været helt skidt, da man er i processen med at rulle det større ud.

rabatkupon

3 juni, 2009   Ingen Kommentarer

Rabatkuponer på mobilen

Nu ser det alligevel ud til, at danskerne får adgang til rabatkuponer med den nye EU dom, der åbner op for brugen af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer for danske virksomheder.

Og det er jo en herlig beslutning, når man som os arbejder med 2D stregkoder, der er oplagte at bruge som rabatkuponer. For er der noget mere irriterende end at sidde hver søndag og tæve alle tilbudsaviserne igennem og klippe rabatkuponer ud? Nej vel. Men hvad nu hvis man fik muligheden for at scanne en kode og så gemme rabatkuponen på sin telefon – så var den altid lige ved hånden og man slap for at huske rabatkuponerne.

Informationsdirektør i Coop Danmark Jens Juul Nielsen udtaler i en artikel på business.dk:

“Det er ikke noget, som vi vil have inde for vores døre. Folk skal ikke rende rundt i vores butikker og tænke på, om de har husket at klippe en kupon ud af et katalog. I vores butikker koster varen, det der står på prisskiltet. Det er klart og overskueligt. Det andet er noget rod.”

Det problem ville han jo ikke have, hvis folk fik mulighed for at scanne en kode og få en rabatkupon på sin mobiltelefon.

Horesta ser anderledes positivt på tingene og kan se mange muligheder i rabatkuponer:

“Vores medlemmer har gjort sig opmærksomme på, at det er en rigtig interessant form for markedsføring. For eksempel vil Legoland meget gerne markedsføre sig på den måde, ligesom forlystelsesparker andre stedet i Europa. På samme måde er det interessant for kæderestauranter,” siger Lone Njor Hulth, adm. direktør for Horesta.

Jeg ser mange muligheder i mobile rabatkuponer og de næste par dage vil jeg blogge eksempler fra udlandet på hvordan store virksomheder har brugt Scanbuys koder til mobile rabatkuponer.

2 juni, 2009   Ingen Kommentarer