Vær opmærksom på, at linket her fører til www.scanlife.com og ikke til bloggens forside.

Marketing over coffee

Jeg er for nyligt blevet gjort opmærksom to seje marketing gutter, der hver uge laver en podcast på en café lidt uden for Boston, US. Det er muligt for folk at skrive ind og stille spørgsmål, så hvert podcast kommer rundt om mange forskellige spændende ting inden for marketing – både konventionel marketing og mobil marketing.

Hvis man er interesseret i, hvad der sker af nye ting inden for marketing, så er det helt sikkert værd at abonnere på deres podcasts. Faktisk sidder jeg og lytter til podcasten, der handler om 2D stregkoder, mens jeg blogger dette indlæg.
Tjek dem ud her hvor du også kan tilmelde dig deres podcast.

23 april, 2009   Ingen Kommentarer

CollegeRecruiter.com bliver tilgængelig på mobilen

En af de største jobbanker i USA for college studerende CollegeRecruiter.com har for nylig lanceret en mobil udgave af deres hjemmeside. Dette i sig selv er der sådan set ikke noget nyt i. De fleste andre jobbanker har også en mobilside, hvor man kan søge job. Men her er det nødvendigt at sende et link til sin egen email for så at søge jobbet når man er ved en computer. Og det er her CollegeRecruiter.com skiller sig ud. På CollegeRecruiters mobileside får de jobsøgende de samme muligheder for at lede og søge jobs på mobilen som de har på deres computer.

Men hvorfor gå mobilt? Stifter og CEO for CollegeRecruiter.com Steven Rothberg mener, at det var det helt naturlige skridt videre for CollegeRecruiter.com at gå mobil, da størstedelen af deres brugere altid har en mobiltelefon ved hånden. Desuden var det også et signal til verden om, at de er markedsførende og med på beatet. Inden for et år satster Rothberg på, at 25% af CollegeRecruiters besøgende kommer fra mobilsiden.

Du kan læse hele artiklen fra Mobile Marketers her

20 april, 2009   Ingen Kommentarer