Vær opmærksom på, at linket her fører til www.scanlife.com og ikke til bloggens forside.

Hvordan kan man bruge 2D stregkoder – produktinfo

Den danske virksomhed Just Fair lancerede i samarbejde med Coop et nyt system, der giver forbrugeren mulighed for at scanne en 2D stregkode og så se en video af de personer, der er blevet hjulpet af, at en vare er blevet solgt som bæredygtig. Det giver produkter et helt nyt perspektiv, da man nu får syn for sagen for, at man virkelig gør en forskel, når man køber bæredygtige varer.

Det første produkt på platformen er Merrilds Good Origin kaffe, der kommer blandt andet fra Peru. Just Fair har stillet skærme op i 14 af Coops butikker, hvor forbrugeren kan gå hen og scanne koden og se videoen.

Det her er jo et oplagt sted at have 2D stregkoder. Et produkt, hvor der ikke er ret meget plads til at beskrive, hvad produktet indeholder. På længere sigt tænker jeg også, at der er nogen der kan se fidusen i fx at have en stregkode på sit produkt, der når man scanner koden linker til sin profil ved Astma og Allergiforbundet, så personen kan se, om dette produkt er noget vedkommende skal købe eller ej. Der er mange muligheder – kommenter gerne, hvis du har nogle gode ideer til, hvordan man kan bruge en 2D stregkode på et produkt.

30 juni, 2009   Ingen Kommentarer

Colgate-Palmolive lancerer stor 2D kode kampagne

Colgate-Palmolive har i USA lanceret en stor mobil marketing kampagne, hvor de bruger 2D stregkoder til at generere trafik til deres sociale netværkssider. Ved at scanne 2D stregkoder får kunden mere information om produktet og får samtidig en fornemmelse af, hvordan man linker traditionelle offline medier med nyere online medier.

2d stregkoderne blev distribueret til fitness-centre omkring i USA, hvor medlemmerne blev opfordret til at sende en sms til en short code for at modtage en 2d stregkode til deres telefon, der når scannet, gav dem ekstra information omkring Speed Stick deodoranten. Der udover fik folk også mulighed for at lave deres egen 2D stregkode, der linkede til deres profiler på sociale netværk og blev opfordret til at dele deres koder med deres venner for at deltage i konkurrencen om den mest scannede kode.

Speed Stick

Speed Stick 2

Scan koden her og se Speed Sticks mobile website:

Speed Stick mobile website

12 juni, 2009   Ingen Kommentarer

Gør din Facebook mobil

I denne udgave af Mobil er månedens tip, hvordan man gør sin Facebookprofil mobil. Det er vores egen Svend, der har fundet ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Det er nemlig ikke noget Facebook reklamerer med.

Men nu skal du få guiden til, hvordan du gør, så du, næste gang du er i byen, kan stikke folk et link til din Facebook i stedet for dit telefonnummer. Gå på Google og skriv: facebook.com/”ditnavn” – som oftest er den rigtige søgning, den øverste, der kommer frem. Herfra er det bare at skifte www ud med m og så er du mobil. Gem linket i dine bogmærker eller som sms, så du altid kan dele den med dine venner. Min profil ser således ud, når den bliver mobil: http://m.facebook.com/people/Louise-Kjaer-Sorensen/601686003

Hvis du vil være venner med mig på Facebook, kan du scanne min kode og tilføje mig:

Louises Facebook

25 marts, 2009   Ingen Kommentarer