Indhold fra — september 2009
Medier og muligheder
Jeg elsker produkt- & forretningsudvikling. Og nu på vej mod oktober er der grund til glæde på Scanbuy kontoret i Danmark.
Gode tal fra DSB S-togs kampagne. Viden vi kan bruge til at forbedre næste kampagne med. Men også glæde over at flere dagblade nu kan se at de skal tage penge for indhold via mobilen. Jeg tror næsten helt “blåt ocean agtigt” at der er langt flere muligheder end vi måske tror.
Børsens Pleasure, Berlingske M/S og mange andre har potentiale til at levere indhold som er betalbar. Ikke samme tekst som den vi får via avisen (off- eller online via pc eller mobil). Men alt det andet. Det gode interview som lydfil. Videoen som alligevel er optaget. De fede billeder som baggrundsbillede, eller de sjove fraklip bare som ren underholdning.
Forretningsmodellen er klar – hos mig. Noget er gratis hvis man er kunde på andre platforme, noget koster uanset hvad. Noget er betalbar uanset hvor meget “guldkunde” man er. Altså cykel-bus-taxi-egen-bil valget. At jeg har en cykel udlukker ikke at jeg også kører i egen bil, eller at bus og taxi ikke benyttes. Det er et valg som jeg træffer. På samme måde vil jeg træffe valg – og købe – indhold leveret til min mobiltelefon uahængig af hvad jeg har i forvejen.
Er papiravisen gratis om nogle år? Pengene hentes via de interaktive services der kommer ud af papirudgaven.
Intet kan bygges på gratister. Det er alle os andre som gerne vil betale en pris for noget som giver en her-og-nu fordel, her-og-nu oplevelse.
Hvor 2D koder så kommer ind i billedet henne. Ring på 24979797 så skal jeg nok levere et par forslag………
28 september, 2009 Ingen Kommentarer
Scanbuys amerikanske blog
Så har vores kontor i New York også startet en blog. Deres første post handler om Hvad og Hvorfor. Hvis du kunne tænke dig at læse den amerikanske blog kan du gøre det her
15 september, 2009 Ingen Kommentarer
Tag på skattejagt med Normann Copenhagen
I går kunne man pludselig se på både Facebook og Twitter, at Normann Copenhagen startede en skattejagt 2.0. Se selv her og vær med i skattejagten om en fed Normann præmie
10 september, 2009 Ingen Kommentarer
Metro Express i Calgary tager EZkoder i brug
Metro Express, der er den hurtigst voksende avis i verden, er begyndt at bruge EZkoder redaktionelt. Der er koder i alle avisens sektioner, der giver læseren ekstra redaktionelt indhold direkte på mobiltelefonen.

9 september, 2009 Ingen Kommentarer
Scan og få fede oplevelser i S-toget
Så oprandt dagen endelig, hvor vores store projekt vi laver i samarbejde med Creuna og DSB S-tog, er i luften. Det er en dag, vi har glædet os meget til, og vi følger spændende med på sidelinien, hvordan det bliver modtaget af folk på gaden. Og uden at tage munden for fuld, så ser det ikke helt skidt ud.
Projektet går ud på, at der på S-togs stationer og i S-togene er opsat plakater med Scanbuys EZkoder. Her kan folk så vælge mellem 16 forskellige koder, der leverer forskelligt indhold. Man kan fx vælge mellem at læse nyhederne på Politikens mobile side eller læse sporten fra sporten.dk. Eller du kan se hvilke film der går i biografen på kino.dk eller se nyhederne på TV2.dk. Mulighederne er mange og formålet med disse plakater er at give passagerne noget ekstra indhold mens de venter på toget eller på deres tur.


7 september, 2009 Ingen Kommentarer

