Indhold fra — maj 2009
Victorias hemmelighed
Den famøse amerikanske undertøjsforretning Victorias Secret har lanceret et ret fantastisk mobilt univers, der giver dig som kunde adgang til at købe dine ting på din mobiltelefon. Derudover får man også som medlem af Victorias Secret tilsendt tilbud på ens mobiltelefon samt beskeder, når der er specielle events i butikkerne. Man har også mulighed for at købe gavekort samt finde den nærmeste butik. Og hvis man nu skulle stå og få brug for lidt hjælp har man mulighed for at klikke på mobilen og ringe direkte op til kundeservice, der sidder klar til at svare på dine spørgsmål.


Det er et ret suværent univers Victorias Secret har haft succes med at opbygge. Det er nemt og overskueligt at navigere rundt i og fedt at få muligheden for at handle direkte via ens mobiltelefon. Glæder mig til at se danske butikker starte deres mobile univers.
Du kan tjekke Victorias Secret ud på mobilen på http://mobile.victoriassecret.com eller scanne koden her:


22 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Artikel om Scanbuy i USA Today
USA Today har i dag en lang artikel om Scanbuy og 2D stregkoder – det er ganske interessant og du kan læse hele artiklen her
20 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Bli’r 2009 året for mobil marketing?
Tit bliver vi spurgt om 2009 er året, hvor mobil marketing slår igennem. Som så meget andet, når man skal spå om fremtiden er det et super svært spørgsmål, men jeg kan sige så meget, at jeg fornemmer, at folk bliver mere og mere positive overfor mobil marketing.
Flere store koncerner har opdaget fordelene ved mobil marketing: det er billigere end de traditionelle medier, det er nemmere at få statistik og det er en unik chance for at markere dit brand som værende teknologisk fremsynende.
Men tilbage til spørgsmålet om 2009 er året for mobil marketing. Jeg læste lige i morges en artikel, der har svaret: Fidusen er bare at spørge: Jamen er 2009 da året for printmedier og radio? Stillet lidt hårdt op, kan man vel sige, at det ikke går brand godt for printmedierne i disse tider, så måske det er på tide at tænke nye teknologier ind i sine medieplaner. På den måde er din virksomhed klar, når mobil marketing slår igennem lige om lidt.
Bonus: Her er bare nogle af de firmaer, der bruger mobil marketing: Coca-Cola, McDonalds, Citroën, Mini, Skoda, VW, Nike, Amazon, Starbucks samt Clinique og Biotherm har brugt 2d koder i deres markedsføring.
18 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Elvis elsker mobilen
Nu lancerer Elvis Presley også en applikation til IPhone. Applikationen giver Elvis fans mulighed for at lytte til podcasts fra Elvis Radio, se live billeder fra Graceland og høre, når Elvis er blevet spottet rundt omkring i verden.
Elvis.com har over 500.000 besøgende hver uge og en stor del af siden er det fællesskab Elvis fans har med hinanden. Derfor har det sociale også stor betydning for den nye applikation og giver fans mulighed for selv at uploade billeder af Elvis med deres Iphone og så samtidig opdatere deres Facebook-profil med samme data.
Jeg overvejer lidt om jeg skal downloade applikationen til min Touch (har desværre ikke en Iphone endnu venter på den næste generation, der forhåbentlig blandt andet har et bedre kamera), så jeg kan følge med i hvad Elvis går og laver.
18 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Design dine nye Reebok kicks på din mobil
Reebok har som de første lanceret en applikation til IPhone, hvor man kan designe sine nye kondisko direkte på sin mobiltelefon og dele sit design med sine venner og alle andre, hvis man skulle have lyst til det.
Det gad jeg godt – men desværre er det i starten kun muligt at designe sine sko, hvis man bor i USA eller Storbritanien. Senere på året bliver det også muligt i Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Østrig og Irland, så vi danskere må væbne os med tålmodighed lidt endnu.
18 maj, 2009 Ingen Kommentarer
12 online tips for den prisbevidste forbruger
Vi kender det alle: Du sidder ved din computer og leder efter de bedste priser på et produkt, men kan ikke overskue hvilken online butik, der er den billigste – det kan være en ganske overvældende situation at befinde sig i.
Men nu har Cnet News lavet en liste over de 12 online redskaber, der kan gøre din shopping oplevelse bedre og billigere.
Scanbuy Shopper bliver anbefalet som et godt redskab at have når man er ude at shoppe.
Du kan se hele listen her
15 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Update:
Det viser sig, at der er nogle snedige tyve, der har stjålet de plakater med koder man skal scanne for at deltage i Engle og Dæmoner-konkurrencen om at vinde en Alfa Romeo i to weekender.
Vi forventer at se et KÆMPE antal af scanninger – bliver spændende at se, hvor meget folk gerne vil vinde en Alfa
15 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Tag på kodeskattejagt med Engle og Dæmoner
I onsdags havde den længe ventede film Engle og Dæmoner premiere. Filmen handler om religionshistorikeren Robert Langdon, der bliver kontaktet af Vatikanet, da fire kardinaler er forsvundet. Langdon skal så bruge sin religionhistoriske viden til at hjælpe med at finde de forsvunde kardinaler. Langdon kommer vidt omkring i Rom og, hvis du vil leve dig lidt ind i Langdons mystiske verden og samtidig være med i konkurrencen om en Alfa Romeo i to weekender kan du scanne koden du finder her
15 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Kodebyttere
For jer af jer, der er godt inde i 2D stregkoder, ved I, at en af forskellene på direkte og indirekte koder er, at ved de direkte koder kan man ikke ændre indholdet af koden, når først man har printet sin annonce, som man kan med en indirekte kode.
Det er der nogle tyske aktivister, der har fundet en alternativ løsning til. De tager masker på og drager ud og skifter koderne på annoncerne ud fysisk – lidt omstændigt, hvis du spørger mig (der er die hard fan af de indirekte koder), men en sjov gimmick.

Se QR Code-bloggen, hvor artiklen stammer fra her
13 maj, 2009 Ingen Kommentarer
Det Mobile Liv
I mandags handlede Horisont om Det Mobile Liv. Man følger en ganske almindelig japaner og ser, hvordan han bruger sin mobil til at betale for at køre med metroen, som lokationsbestemmende device og til at finde ud af hvornår den næste bus kører.
Scanbuy har også lavet en kode, der kan placeres på stoppesteder, så du ved at scanne koden får at vide, hvornår den næste bus kommer. Koden er stadigvæk på idéplanet, så vi har hængt den på vores køleskab på kontoret, så er det nemt lige at scanne koden og se, hvornår bussen kommer ved vores lokale stoppested.
Scan koden og se hvornår 6A kører fra Haraldsgade mod city:
Se Horisonts indslag om Det Mobile Liv her
13 maj, 2009 Ingen Kommentarer

